Ska' du på ferie? 1Ferie.dk's tilbud giver forslag til din næste ferie i Frankrig.
Ferie i Frankrig byder på vin og sol
Gennemsnits-temperatur i Paris, Frankrigs hovedstad.
Paris
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Temperatur
3 °
4 °
7 °
10 °
13 °
16 °
19 °
19 °
16 °
11 °
6 °
5 °
Ferie Frankrig.
Hovedstad er Paris.
Frankrigs befolkning er ca. 60,5 mio. mennesker.
Den lokale valuta er Euro (EUR)
.
Frankrig er det mest besøgte land i verden, når vi tæller turister. Det er et land som opsøges af mennesker, der har lyst til at opleve den landlige charme i Frankrig, og storbyernes medrivende kultur. Uanset om du er på udkig efter en romantisk weekend, eller en kulturel oplevelse i særklasse, er Frankrig sikkert noget for dig.
Du kan ikke se alle Frankrigs 40.000 seværdigheder. Her i blandt 10.000 slotte, klostre og herregårde. 6.000 museer. Flere end 1.000 festivaler. Frankrig har virkelig meget at byde på.
Besøg Paris. Tag på vinshopping i Champagne. Hold feriedage på den franske kyst, hvor du kan genoplade dine indre batterier og slappe fuldstændigt af i solen. Frankrig har kilometer af sandstrand ud mod Atlanterhavet, og kilometer af sjov og begejstring langs Middelhavet.
I Frankrig med 15 gloser i lommen
På ferie i Frankrig: Der er ikke noget værre end det franske sprog. I 3 år sad jeg på Fredericia Gymnasium og svedte over det elendige sprog, der er så blidt og melodisk at det er umuligt at snakke for en stivhals som mig. Franskmændene er også arrogante, ikke sandt. Men vinen er god.
Så jeg tog afsted med Norwegian og landede i Orly Lufthavnen en halv time i bus fra Paris.
Med 15 gloser på lommen.
Qui, non, tres, bien, bon, og øh.... Cirka 15 ord i brystlommen. Mit mål var at overleve en hel uge i Paris og kun tale det franske sprog.
Trafikken i Paris Trafikken i Paris er præget af elegance, temposkift og fuld fart frem. Trafikanterne er gode til at passe på hinanden, men ikke holde sig tilbage. Her ser vi 3 spor midt i Paris med hurtige biler, motorcykler og scootere.
Jeg bryder mig ikke om planlægning, men på forhånd havde jeg reserveret plads på Etap Hotellerne. Etap leverer rene værelser til næsten ingen penge. De har mange hoteller i Paris, og faktisk en god service. Kan anbefales. Desuden havde jeg flottet mig med en ekstra flyafgang, hvis jeg efter et par dage fik lyst til at opgive det franske og luske hjem igen.
Noget det første jeg gjorde var at besøge en clairvoyant, Herminia. Jeg fik tid hos en herlig fransk kvinde, som fortalte mig om min fremtid. Fantastisk hvad man kan forstå ved blot at studere folks ansigter og være heldig med et ord eller to. Jeg ville vide, hvad jeg kan gøre, for at blive mere tryg i verden. Herminia sagde jeg er bange for den maskuline energi, og den må jeg blive venner med. Det lød okay.
Så var jeg en aften til de 5 rytmer i Paris Strasbourg Saint-Denis - det er sådan en fri danse-ekspression primært for kvinder og mænd med løse håndled. Lidt en anden boldgade en clairvoyantens forslag om at blive mere tryg ved det maskuline. Men det var fedt at danse med en masse søde franske kvinder, som ikke helt forstod hvor jeg kom fra, og heller ikke havde held til at snakke med mig.
"Do you speak english?"
"Non".
"Deutch?"
"Non".
"What do you speak?"
"Danois et francais".
De tog det meget pænt.
På caféer kommer man langt med Croissant og Café Latté. De ved jo godt man ikke er kommet for at investere i et pengeskab. Det samme på hoteller og turiststederne som Eiffel Tårnet, kunstmuseer og i supermarkedet for at købe barbergrej. 15 ord er rigeligt i Paris.
Jeg fik ikke så meget at spise i Paris. Men det jeg fik var godt.